Er du på udkig efter en babyalarm? Så er artiklen her lige noget for dig. I denne klæder vi dig nemlig på med viden, der formentlig vil sikre, at du uden problemer vil kunne finde den – for dig – bedste babyalarm.
Hos OnlyWomen mener vi ikke, at det giver mening at tale om en babyalarm som værende den bedste. Naturligvis findes der en række modeller, som alle stort set er enige om leverer rigtig fint på mange parametre, men ingen folk er ens, og folk har vidt forskellige præferencer, hvilket betyder, at den babyalarm, som din bedste veninde vil anse som værende den bedste, ikke nødvendigvis er den samme, som du vil anse som værende den bedste, da jeres ønsker og behov kan variere.
Hvis du ønsker at finde den bedste babyalarm for dig, er det vigtigt, at du kortlægger dine behov, og det er langt fra sikkert, at du på nuværende tidspunkt kender disse indgående. Heldigvis er hjælpen nær, for i de kommende afsnit gennemgår vi de forhold, vi mener, du bør tage stilling til, hvis du vil øge dine chancer for at finde den bedste babyalarm for dig.
Rækkevidden
Der ses relativt stor forskel på rækkevidden for de forskellige babyalarmer. Nogle har en rækkevidde i frit terræn på op til 1000 meter, mens andres maksimale rækkevidde er op til 300 meter. Rækkevidden indendørs vil altid være lavere end udendørs, og det er ikke unormalt for en babyalarm at have en rækkevidde på 50 meter indendørs. Du har sikkert en idé om, hvor din baby primært skal sove, og hvor du ønsker at befinde dig imens. Undersøg afstanden mellem disse punkter for at få afklaret, i hvilket omfang ‘rækkevidde’ er et vigtigt parameter for dig. Hvis det viser sig, at du er nødt til at have en babyalarm, der uden problemer kan række over 80 meter indendørs, vil feltet indsnævre sig en hel del, men det gør bestemt ikke noget. Så bliver valget nemlig ikke så uoverskueligt.Designet
Din kommende babyalarm vil – for en tid i hvert fald – blive en del af hjemmets interiør. Hvis du går rigtig meget op i stil og indretning, er du stensikkert ikke ligeglad med, hvordan din kommende babyalarm ser ud. Tværtimod betyder dette forhold rigtig meget, og der skal være styr på æstetikken.Skal babyalarmen have kamera?
Efterhånden findes der en del babyalarmer med et kamera indbygget. Noget, der selvsagt har sine fordele. Særligt hvis man er lidt doven anlagt. Hvis du investerer i en babyalarm med kamera, vil du nemlig ikke være nødsaget til at gå den lange tur og kigge til baby, hver gang baby pusler lidt rundt. Via kameraet vil du hurtigt kunne opklare, hvorvidt baby er vågen, eller om baby blot pludrer lidt i søvne eller lignende.Se de bedste babyalarmer med kamera her
Krav om særlige funktioner?
Nogle funktioner er universelle, når det kommer til babyalarmer. Det være sig eksempelvis evnen til at transportere lyd fra en enhed til en anden. Dette er jo ligesom kriteriet for en babyalarm. Der findes dog også en række funktioner, som nogle babyalarmer byder på, mens andre ikke gør. Eksempler på sådanne funktioner kunne være:- Angivelse af temperatur i rummet, hvor babyalarmen befinder sig
- Strømbesparende funktion
- Kamera
- Mulighed for at ændre lys- og lydstyrke.