Det danske kvindelandshold i håndbold har gennem tiden givet os mange store oplevelser samt trofæer. Særligt i perioden, hvor Ulrik Wilbek og Jan Pytlick var trænere, spillede landsholdt mange store kampe. I artiklen her zoomer vi ind på en række legender, hvoraf nogle af disse var en del af landsholdet i den føromtalte gyldne periode. Helt konkret giver vi dig en oversigt over de 10 kvinder, der har spillet flest landsholdskampe.
På Onlywomen.dk’s redaktionen er vi en række personer med relativt stor interesse for håndbold, og forleden diskuterede vi henover frokostbordet, hvem der mon havde spillet flest landskampe for Danmark på kvindesiden.
Rigtig mange navne på nye og gamle legender blev nævnt, blandt andet Camillia Andersen, Anja Andersen, Sandra Toft og Lene Rantala.
Af en eller anden grund var der dog ingen af os, der ramte plet… Da vi – efter en halv times gætterier – undersøgte, hvem der havde flest landskampe på CV’et, blev vi nemlig mødt af navnet Janne Kolling, som ingen af os havde budt ind med.
Personligt må jeg desværre tilstå, at jeg er så gammel, at jeg sagtens kan huske Janne Kolling. En gudsbenådet fløjspiller, der var en del af en gylden periode med utallige finalekampe og trofæer. En periode, der dog også bød på så mange stjerner, at Janne Kolling var gledet så meget ud af min erindring, at jeg – som bemærket – ikke fik hende nævnt som et bud på den kvinde med flest landskampe på CV’et nogensinde.
I stedet bød jeg på blandt andet, Camilla Andersen og Lene Rantala. De to har også en del landskampe i benene. Lene Rantala er nemlig den med tredje flest landskampe nogensinde, mens Camilla Andersen er den med fjerde flest.
Herunder følger en samlet top10 (2023-tal):
Som du muligvis er bekendt med, er Sandra Toft stadigvæk aktiv, og med tanke på hvor dygtig hun stadigvæk er, føler jeg mig rimelig overbevist om, at hun nok skal få tilføjet endnu flere landskampe til sit CV. Anser det bestemt ikke for værende urealistisk, at hun – inden hun stopper sin karriere – får sneget sig i top5 over kvindelige danske spillere med flest landskampe.
Kampe | |
Janne Kolling | 250 |
Karin Mortensen | 233 |
Lene Rantala | 230 |
Camilla Andersen | 194 |
Anette Hoffmann | 183 |
Katrine Fruelund | 184 |
Mette Vestergaard | 181 |
Anne-Marie Nielsen | 180 |
Susanne Munk Lauritsen | 171 |
Sandra Toft | 170 |