I artiklen her dykker vi ned i, hvor lang tid en god seng typisk kan holde, inden den bør udskiftes. Vi redegør også for, hvad du kan gøre, hvis du ønsker at forlænge levetiden af din seng så meget som muligt.
Uanset hvor mange penge du spenderer på en seng, kan du ikke forvente, at den holder for evigt.
Ligesom med så mange andre produkter bliver senge nemlig også slidte med tiden, hvilket blandt andet betyder, at en gammel seng sjældent bidrager med samme gode komfort som en ny seng.
Hvor længe en seng typisk holder, afhænger af flere forskellige forhold, eksempelvis hvilke materialer sengen er lavet af, og hvor dygtige håndværkere sengen er lavet af.
Som tommelfingerregel plejer man dog at sige, at en kvalitetsseng holder 8-10 år.
Derfor giver det også rigtig god mening, at den typiske dansker plejer at udskifte sin seng efter 8 års tid.
Hvad kan du gøre for at forlænge levetiden af din seng?
En seng er som regel en stor udgift, og derfor forstår vi godt, hvis du ønsker at gøre dit for, at den seng, du ejer nu, holder så længe som muligt.
Hvis du ønsker at øge levetiden for din seng, er der en række forskellige ting, du kan gøre.
Du kan blandt andet vende og rotere madrassen regelmæssigt. Dette er en nyttig handling, fordi det hjælper dig med at fordele kroppens slitage på madrassen udover en større flade.
Derudover er det også vigtigt, at du husker at lufte ud i dit soveværelse, da frisk luft er det mest effektive værn mod fugt og støvmider. Noget, som en madras naturligvis ikke har særligt godt af.
I samme henseende er et godt tip, at du støvsuger madrassens overflade med jævne mellemrum.
Sidst, men ikke mindst er et godt tip at bruge en topmadras, og at udskifte denne efter behov. En topmadras skåner nemlig hovedmadrassen/hovedmadrasserne.
Tegn på at din seng snart bør udskiftes
Her til sidst redegør vi for en række tegn, der indikerer, at det kan være en god idé for dig at udskifte din seng.
Når du oplever komfortforringelse
Begynder du at opleve en komfortforringelse, er det formentlig ved at være tid til at overveje at investere i en ny seng. Komfortforringelse vil ofte komme til udtryk ved, at du vågner med stivhed og ømhed i nakke samt skuldre.
Og ja, det er dyrt at investere i en ny, god seng, men hvis afkastet af investeringen er et smertefrit liv, er det stensikkert hver og en krone værd.
Øjensynligt slid
Hvis du spotter revner, ujævnheder eller noget tredje på din madras eller sengerammen, er dette formentlig et udtryk for, at din seng synger på sidste vers.
Særligt revner og ujævnheder fører ofte til, at en seng ikke leverer nogen optimal komfort, og dette er bare ikke synderligt hensigtsmæssigt i forhold til at opnå en god nattesøvn.
Tak Sengemester.dk
Ovenstående artikel er skrevet i samarbejde med gode folk fra Sengemester.dk. Et site, hvor du kan finde rådgivning om alt fra
skummadrasser til elevationssenge.