Hvor mange Anja og Viktor-film er der lavet?

Hvor mange Anja og Viktor-film er der lavet?

Den første film i Anja og Viktor-serien, Kærlighed ved første hik, er i vores øjne et lille mesterværk i komediegenren. Et par af efterfølgerne er også ganske hæderlige, men der er også et par forbiere ind imellem desværre. I artiklen her kigger vi nærmere på, hvor mange Anja og Viktor-film der egentlig er lavet.

Da Kærlighed ved første hik ramte de danske biografer i 1999, blev filmen en kæmpesucces. Hele 521.000 danskere indløste nemlig billet til biffen for at se den håbløst kiksede Viktor Knudsen forsøge at score den uopnåelige 3.g’er Anja. 

Det er ikke længe siden, at jeg genså filmen, og jeg må altså sige, at den holder 100 % endnu. I mine øjne er den et lille mesterværk i komediegenren.

Netop fordi filmen blev en så stor succes, som den gjorde, var det oplagt med flere film i samme serie. 

Som jeg husker det, var 2’eren og 3’eren nogenlunde, hvorefter kvaliteten faldt, og faktisk må jeg indrømme, at der gik så meget inflation i Anja og Viktor-brandet, at jeg ikke selv var klar over, hvor mange film i serien, der var lavet, før jeg gik i gang med at researche til artiklen her.

Nu ved jeg dog, at der er lavet 5 film.

De 5 Anja og Viktor-film

Herunder følger en oversigt over de 5 Anja og Viktor-film, der på nuværende tidspunkt er der lavet:

  • Kærlighed ved første hik (1999)
  • Anja og Viktor – Kærlighed ved første hik 2 (2001)
  • Anja efter Viktor (2003)
  • Anja og Viktor – Brændende kærlighed (2007)
  • Anja og Viktor – i medgang og modgang (2008).

Kommer der flere Anja og Viktor-film?

Der har tidligere været en del snak om en sjette film i serien, og den har også optrådt på IMDb, men den er – ifølge Regner Grasten  der står bag de andre film – blevet endegyldigt droppet.

Man skal dog aldrig sige aldrig med sådan noget her… 

Dog er vi – her hos Onlywomen – ikke synderligt optimistiske omkring flere Anja og Viktor-film. 

Hvis der skulle komme flere film i serien, tror vi, at man ville starte forfra, altså med en genindspilning af den gode gamle Kærlighed ved første hik.

I vores øjne ville det dog lidt være en skam, da vi ikke forestiller os, at man kan gøre det meget bedre i dag, end man gjorde tilbage i 1999, hvor alt fra cast til manuskript gik op i højere enhed.

Tak til Armbånd-til-kvinder.dk

Ovenstående artikel er produceret i samarbejde med Armbånd-til-kvinder.dk. Vi takker mange gange for assistancen! 

Scroll to Top