“Pling,” siger det. På din telefon kan du se, at du har fået en notifikation om et match. Du åbner forventningsfuldt Tinder-appen, og til din glæde ser du, at matchet ikke bare er halvgodt. Det er virkelig, virkelig godt – haps haps – men glæden afløses hurtigt af tankemylder… For hvad skal du lige skrive til ham den flotte? Vi gøder din hjerne med lidt inspiration her.
Der findes desværre en række undersøgelser, der viser, at vi kvinder ikke er super kreative på datingappen Tinder. Faktisk er mange af os lidt ordknappe.
Et af disse studier blev beskrevet i Businessofapps i marts. Det viste eksempelvis, at en gennemsnitlig Tinder-besked, skrevet af en kvinde, var på 12 tegn, mens den gennemsnitlige besked, skrevet af en mand, var på 122 tegn.
Helt ærligt piger? Det kan vi sgu gøre bedre!
Vi er mindst lige så kreative som mændene, og selvom det er fint nok at spille en smule kostbar, så er der alligevel grænser!
Svært at åbne en samtale
Vi ved, at rigtig mange kvinder finder det svært og grænseoverskridende at åbne en samtale med en fyr. Derfor bliver det i mange tilfælde blot til et: “Hej.” Det er da også bedre end ingenting, men vi kan vel hurtigt blive enige om, at det er en smule uinspireret, ikke? Du kan gøre det meget bedre, og det kommer du også til, når du er i mål med denne artikel. Herunder får du nemlig et par ideer til, hvordan du kan åbne en samtale med et lækkert match.Et sjovt hvad vil du helst-spørgsmål
Der findes en masse tossede hvad vil du helst-spørgsmål, og den slags spørgsmål plejer at være gode åbnere på Tinder. Dels bringer de som regel et smil frem på læben hos dem, der modtager det, men derudover giver de typisk også samtalen mulighed for at udvikle sig. Man kan nemlig som regel spørge ind til argumenterne for et valg efter at have fået svar. Herunder kommer et par muligheder, hvis du ikke selv har et spørgsmål på bedding:- Hvad vil du helst? Aldrig drikke kaffe igen eller aldrig spise kage igen?
- Hvad vil du helst? Undvære alkohol eller musik til en fest?
- Hvad vil du helst? Spise med røven eller skide med munden?
- Hvad vil du helst? Altid skulle have luffer på eller altid skulle være iført rulleskøjter?
- Hvad vil du helst? Vågne op til duften af bacon eller nybagt brød?
Start med en gåde/joke
Hvis du starter med en gåde/joke, så giver du vedkommende, du skriver til noget at forholde sig til, hvilket som regel øger chancen for svar. Herunder følger et par gode gåde-jokes, du bare kan stjæle:- Hvad sagde Gilli, da han kom ind under paraplyen?
- Åh der læ’. (Orale)
- Bjarnes mor har tre børn. Den første hedder april. Den næste hedder maj. Hvad hedder den sidste?
- Bjarne
- Hvad er cirka 15 cm tyk og kan gøre en kvinde tyk?
- En Mars-bar
Banke banke på-jokes
En banke banke på-joke går man heller aldrig galt i byen med. Der findes en masse, der er så platte og dårlige, at man ikke kan holde smilet tilbage, når man hører en af disse, og at starte en relation med et grin er jo aldrig dårligt. Herunder får du et par mulige banke banke på-jokes, du kan bruge, som du lyster.- Banke banke på
Hvem der?
– Orla
Orla hvem?
– Orla single ladies, Orla single ladies! - Banke banke på
Hvem der?
Luca, Freja og Lis
Luca, Freja og Lis hvem?
Luca ikk’ frys’ mig, Freja allerede Lis - Banke banke på
Hvem der?
– Daisy
Daisy hvem ?
– Daisy me rollin’, they hatin’