Kreative idéer til din næste date

Lægger du også helst ansvaret fra dig, når der skal planlægges en date? Så er du ikke alene. Det kan nemlig føles som at ret stort pres at skulle stå til ansvar for, om planerne falder i god jord hos din date.

Biografen, restaurant, kaffe, en gåtur – klassikerne. Har du dog lyst til at blæse din date bagover med en anderledes og opfindsom date-idé, så skal du læse med her.

Vi kommer nemlig med 5 kreative dateidéer, som du både kan bruge med kæresten og med ham fra Tinder.

Dyrk en sport, som I begge kan lide

For nogle er en aktiv date deres værste mareridt, og hvis dette gælder dig, kan du blot hoppe videre til næste idé.

En aktiv date kan være en rigtig god samtalestarter og er derfor perfekt, hvis du og din date ikke kender hinanden så godt endnu. Det kan være en fitness-date, en løbetur eller et spil padel. Aktiviteten er ikke så vigtig; pointen er, at I laver noget, som I begge går op i. På den måde er I sammen om en fælles interesse, og samtalen vil med garanti flyde meget lettere.  

P.s. Som en ekstra bonus er en aktiv date jo også en perfekt undskyldning for at købe et nyt sæt træningstøj!

Lær at lave cocktails

Hvis I kan lide cocktails, så er et cocktail-kursus en oplagt idé til jeres næste date.

Mange barer tilbyder, at man kan komme på et cocktail-kursus, hvor en professionel bartender vil lære jer at lave cocktails.

Her er også gode muligheder for at få at få sat gang i flirteriet ved at lave en konkurrence om, hvem der laver de bedste cocktails.

Tag på et glamping-ophold

Hvis du skal på date med din kæreste eller en, du kender lidt bedre end ham Tinder-fyren, du har ses med en enkelt gang, så er et glamping-ophold perfekt til at lære hinanden endnu bedre at kende.

Glamping er en blanding af ”glamour” og ”camping”, hvilket vil sige, at det foregår ude i naturen, men liggeunderlag er byttet ud med rigtige senge, og teltet er byttet ud med for eksempel en stor luksus-tipi med elektricitet. Der findes et hav af forskellige glamping-ophold.

Mange glamping-steder tilbyder også ekstra faciliteter såsom spa, massage, sauna og gourmetmad – perfekt til at få fyret op i romantikken.

En dag fyldt med konkurrencer

Er I konkurrencemennesker, så kan du planlægge en dag fyldt med aktiviteter, hvor I skal konkurrere mod hinanden og til sidst se, hvem der er den store vinder. Derudover er det altid en rigtig god idé at have ting at lave, så der er mindre sandsynlighed for, at samtalen går i stå.

I kan starte med et spil minigolf, så en omgang dart og slutte af med billard. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og I er sikret en rigtig sjov date, hvor er der er masser af muligheder for flirteri og kærlige drillerier.

Scroll to Top