Må man løbe hver dag?

I artiklen her kigger vi nærmere på, hvad eksperterne siger i forhold til, hvorvidt det er en god idé at løbe hver eneste dag.

Nytåret nærmer sig med hastige skridt, og med nytåret følger også nytårsforsætter. For mange er et nytårsforsæt at komme i bedre form, og nogle vælger ligefrem at blive så konkrete i den henseende, at de beslutter sig for at løbe hver eneste dag i det nye, men er dette overhovedet en god idé? Må man løbe hver dag?

De fleste eksperter er enige om, at det – at løbe hver eneste dag – som udgangspunkt ikke er nogen god idé og slet ikke, hvis det er noget, man har tænkt sig at gøre fra den ene dag til den anden.

Og hvorfor så ikke?

Det skyldes i høj grad, at kroppen har brug for hvile efter fysik aktivitet. Får kroppen ikke de pauser, den har brug for til at genopbygge sig selv, øges risikoen for overbelastningsskader betragteligt!

Men jeg vil!

Hvis du insisterer på at løbe hver eneste dag, er det meget vigtigt, at du ikke løber den samme tur med samme intensitet alle dage.

Skal det – at løbe hver eneste dag – komme til at fungere for dig, er variation nemlig altafgørende.

Som udgangspunkt siger man, at en person ikke bør løbetræne med høj intensitet mere end to-tre gange ugentligt.

Derfor er vores anbefaling, at du nøjes med tre ture, hvor du virkelig presser dig, og at du – hvis du insisterer på at løbe endnu flere ture – tager den med ro de andre dage.

Hvis du løbetræner med høj intensitet mere end tre dage ugentligt, får din krop ikke ro til at restituere og genopbygge sig selv, hvilket – som vi har været inde på – vil øge risikoen for skader betragteligt, og hvis du først bliver skadet, vil du i en periode slet ikke kunne løbe, og der skal du helst ikke ende, vel?

Hvad med cykelture og styrketræning?

Hvis det vigtigste for dig at få motion hver dag, og ikke at du nødvendigvis skal løbe hver eneste dag, kan dette lettere lade sig gøre uden komplikationer, end det – at løbe hver eneste dag – kan.

Hvis du vælger et par rolige cykelture de dage, hvor du ikke løber, vil du bruge din krop på en anden måde, end når du løber, og du vil altså ikke belaste muskler og led i samme omfang.

Rigtig mange vælger også at styrketræne de dage, hvor de ikke løber. Noget, der også kan anbefale, da risikoen for overbelastningsskader også vil være mindre her.

 

Scroll to Top