Vi har haft fornøjelsen af at teste in-earsne med navnet Sennheiser Accentum Open. For gennemsigtighedens skyld vil vi informere om, at vi har fået tilsendt produktet gratis. Sennheiser har dog ikke stillet nogen krav til vores anmeldelse, og derfor er denne da også helt ærlig og oprigtig.
Fin pasform
Sennheiser Accentum Open byder på en rigtig fin pasform, og det er herligt! In-earsne sidder behageligt i ørerne uden at trykke, og man mærker knap nok, at man har dem på – selv efter længere tids brug.Rigtig fin lydoplevelse
Lyden i Sennheiser Accentum Open er rigtig fin; den er både nuancefyldt og raffineret. Sammenlignet med eksempelvis AirPods kan Sennheiser Accentum Open dog efter vores vurdering ikke helt følge med.
Medmindre du er en lydnørd udover det sædvanlige, er vi dog ganske sikre på, at du vil være enormt tilfreds med den lydoplevelse, som Sennheiser Accentum Open byder på, og det gælder altså, uanset om du primært lytter til podcasts, musik eller noget helt tredje.
Stilrent og lækkert design
Selvom mange i dag mener, at der ikke længere findes drenge- og pigefarver, vover vi alligevel pelsen og hævder, at den lyserøde farve, som de Sennheiser Accentum Open, vi har testet, er i, bidrager til, at disse har et fint feminint udtryk.Er du ikke til den lyserøde farve, kan vi glædeligt informere om, at in-earsne også fås i andre farver – eksempelvis sort og hvid.Uanset hvilken farve in-earsne er i, har de et stilrent og simpelt design, som vil begejstre de fleste.
Rigtig fin batterilevetid
Batterilevetiden på Sennheiser Accentum Open er virkelig imponerende. Med op til 28 timers spilletid på en opladning ligger de i den absolut høje ende for in-ears, og det er bestemt værd at rose. Den imponerende batterilevetid gør, at du sjældent skal spekulere på at oplade dem, og dette er et kæmpe plus, hvis du – ligesom mig – er den glemsomme type.Overordnet bedømmelse
Sennheiser Accentum Open imponerer ved at være dejligt komfortable og at byde på lækkert design.
De sidder yderst behageligt i ørerne, og designet — især i den lyserøde version — er stilrent med et feminint præg. Hvis du ikke ønsker in-ears med et feminint look, betyder det ikke, at du skal afskrive Sennheiser Accentum Open som en mulighed for dig. De fås nemlig også i mere kønsneutrale farver såsom sort og hvid.
Batterilevetiden på op til 28 timer er i den absolut høje ende for in-ears og et element, der fortjener ros. Det samme gør lydoplevelsen, som er rigtig god – kun hvis man er rigtig lydnørd, vil man savne lidt i detaljer og dybde sammenlignet med de absolut bedste modeller på markedet.
Alt i alt får du – hvis du spørger os – meget for pengene, hvis du investerer i Sennheiser Accentum Open, og det er derfor en oplagt julegaveidé til enten dig selv eller en, du holder af.
