3 ting du bør vide om snus inden du begynder at tage det

I løbet af de seneste år er snus blevet meget populært – særligt hos unge mennesker. Er du fristet af at hoppe med på bølgen og prøve snus, bør du lige læse denne artikel, inden du fører et stykke op under læberne. Der er nemlig en række store ulemper forbundet med tage snus.

Hvis du spørger os, så bør du holde dig fra snus. Vi er dog 100 procent bevidste om, at vi ikke er dine forældre, og at du naturligvis selv bestemmer, om du ønsker at prøve snus eller ej.

Hvis du overvejer at prøve snus, er der dog tre ting, vi mener, du bør vide, inden du stopper en klat op under overlæben.

1) Det er ulovligt at sælge snus i Danmark

Som lovgivningen er lige nu, er det ulovligt at sælge snus i Danmark – både som butik og privatperson. I EU er Sverige det eneste land, hvor det er tilladt at sælge snusposer med tobak. 

Norge, som ikke på nuværende tidspunkt er medlem af EU, sælger også snus i stor stil. 

2) Indeholder kræftfremkaldende stoffer

Ligesom cigaretter indeholder snus også en række kræftfremkaldende stoffer. Ligeledes indeholder snus nikotin, hvilket er et afhængighedsskabende stof. Med andre ord er der altså en meget stor risiko for at blive afhængig af snus efter kort tid.

Afhængighed er uhensigtsmæssigt af flere årsager. Dels er det naturligvis ikke godt at blive afhængigt af et produkt, der indeholder kræftfremkaldende stoffer, men derudover er afhængighed typisk heller ikke super rart for ens pengepung.

3) Snus skader dine tænder

Tager du ofte snus, risikerer du, at dine tænder bliver misvarede, og at dit tandkød skades.

Helt konkret kan et forbrug af snus føre til, at ens tandkød trækker sig tilbage, så ens tænder fremstår endnu mere tydelige. 

Hvis først dit tandkød trækker sig tilbage, vokser det desværre ikke op igen. Med andre ord vil en skade som ovenstående altså være uoprettelig.

Kilde: https://www.cancer.dk/snusfornuft/sandt-eller-falsk/

Scroll to Top