
Hos Onlywomen knuselsker vi Billie Eilish, og derfor skal hun naturligvis have en artikel i vores ‘seje kvinder’-sektion. I artiklen finder du 5 årsager til, at vi elsker hende, og 3 fun facts om hende, som du sikkert ikke kendte på forhånd.
Herunder følger 5 årsager til, at vi elsker Billie Eilish.
1) Et talent udover det sædvanlige
Vi kan ikke komme på noget større musikalsk talent fra nyere tid end Billie. Med god grund bragede hun ind på den internationale musikscene med sin EP “Don’t Smile at Me”, der blev udgivet i 2017.
En allerede mytisk EP, som blev indspillet hjemme i privaten omgivet af sofapuder og hjemligt rod, men trods dette fact giver enhver anden plade fra dens samtid baghjul, hvad angår musikalsk legesyghed og evnen til at innovere musik, og det gør den, fordi den er fyldt med fantastiske sange, der vidner om et musikalsk talent udover det sædvanlige. Respekt!
2) Har allerede sunget en Bond-sang
Rigtig mange musikere drømmer om, at de på et tidspunkt i løbet af deres karriere får lov til at synge soundtracket til en Bond-film. Dette klarede Billie, kort efter hun var fyldt 18 år. Det er for fucking vildt altså…
3) Ikke som folk er flest
En kunstner er aldrig, som folk er flest. Det kan man heller ikke ligefrem sige, at Billie er. Foruden sit enorme talent adskiller hun sig fra mængden ved at have Tourettes syndrom.
Hos Onlywomen holder vi af alle dem, der er anderledes, og derfor værdsætter vi også Billies skævheder, der adskiller hende fra den grå masse.
4) Et lille energibundt
Selvom Billie blot måler 161 cm i højde, berettiger hendes personlighed og talent til, at man betegner hende som en stor, stor kvinde.
Hun er nemlig et energibundt uden lige, der i den grad brænder igennem, når hun performer sin kunst på scenen.
5) Har allerede vundet en masse priser
Selvom Billie blot er 18 år gammel i skrivende stund, har hun allerede flere fornemme priser på CV’et, end de fleste dygtige musikere høster i løbet af et helt liv. Eksempelvis har hun allerede nu vundet følgende grammyer:
- Bedste sang 2020
- Årets album 2020
- Bedste nye kunstner 2020