Bør jeg vælge en babyalarm med kamera eller ej?

At vælge den rigtige babyalarm kan være afgørende for forældres tryghed og barnets sikkerhed. At vælge den rette babyalarm er dog ikke let, da markedet byder på mange muligheder, og der ses stor forskel på funktionsmulighederne fra babyalarm til babyalarm.

En af de funktioner, du finder i nogle babyalarmer, men ikke i andre, er en kamerafunktion. En sådan funktion gør, at du kan se dit barn via babyalarmen. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din kommende babyalarm skal have denne funktion, er du næppe længere dette, når du er i mål med artiklen her. 

I denne berører vi nemlig fordelene og ulemperne ved en babyalarm med en kamerafunktion.

Tryghed over for privatliv

En indiskutabel fordel ved en babyalarm med kamera er, at en sådan babyalarm giver forældre mulighed for visuelt at overvåge deres barns søvn og sikkerhed. Hvis du for alvor vil føle dig sikker med en babyalarm, kan en model med kamera derfor i den grad anbefales.

En ulempe er dog, at kameraet kan give anledning til bekymring for privatlivets fred. Ydermere er en ulempe, at man kan have en tendens til at kigge konstant på kameraet og stimulere sin (over)bekymrethed, hvilket kan øge stress-tilstanden i ens krop og sind.

Overvågning og interaktion

Nogle babyalarmer med kamera giver forældre mulighed for ikke blot at overvåge deres barn, men også interagere med barnet på afstand. 

Nogle modeller tilbyder nemlig tovejslyd, hvilket betyder, at du kan berolige dit barn med din stemme, selvom du ikke befinder dig i samme rum som barnet fysisk. 

Denne funktion kan være uvurderlig for forældre, der ønsker at opretholde en forbindelse med deres barn, selv når de ikke er i samme rum.

En babyalarm med kamera er typisk ret dyr

Som regel er babyalarmer med indbygget kamera ret dyre, hvorfor du gør klogt i at overveje, i hvilket omfang du ender med at få brugt kamerafunktionen. 

Ender du med ikke at få brugt funktionen særligt meget, ville du nemlig kunne have erhvervet dig en babyalarm, der kan alle de andre ting, du har brug for, væsentligt billigere.

Hvad skal jeg så vælge?

Valget mellem en babyalarm med kamera eller ej afhænger i sidste ende af dine personlige præferencer og behov. 

Hvis du føler, at det vil give dig ekstra tryghed at kunne se dit sovende barn på afstand, og du samtidigt mener, at du vil have enormt glæde af at kunne kommunikere med barnet på afstand og berolige dette uden at være i samme rum som det, føler vi os ret sikre på, at en babyalarm med indbygget kamera vil være en fornuftig investering for dig. 

Scroll to Top