Den 5. juni er det farsdag, men har du problemer med at finde ud af, hvad du skal give til din far, din fars far, dine børns far eller en helt fjerde far? Du er ikke alene! Derfor har vi samlet en liste med gaveidéer, som med garanti vil falde i god jord.
Den allerførste fars dag blev fejret i 1910 i Washington i USA og var en hyldest til fædrenes indsats. I 1935 kom dagen til Danmark og er siden da blevet markeret samme dag som Grundlovsdag, 5. juni.I Danmark er det blevet en tradition for mange familier at markere fars dag med en gave eller anden forkælelse for at vise, at man værdsætter ham og hans indsats. Gaven behøver slet ikke at være noget vildt eller koste en bondegård. Det vigtigste er, at han kan se, at du har tænkt over det.Hvis du endnu ikke ved, hvad du skal give til en far eller mand i dit liv på fars dag eller en fødselsdag, så har vi her samlet en liste over gaveidéer, der er rangeret fra billigst til dyrest.
En kaffekop
Det behøver naturligvis ikke være en kaffekop – pointen er det, der er på koppen. Det kan være, at der står ”Verdens bedste far” eller endnu bedre; måske du selv har malet på koppen, så den er ekstra personlig. Uanset hvor grim den er, vil den med garanti blive brugt, så længe den kommer fra dig.Nyt grilltilbehør
Farsdag ligger i starten af juni, hvor grillsæsonen også for alvor går i gang. Hvis du ved, han er vild med at fyre op for grillen, så er det oplagt at give ham noget nyt grilltilbehør. Det kan være en paletkniv, en pizzasten eller et forklæde, han kan have på, når han griller – her er det kun fantasien, der sætter grænser.En god flaske spiritus
Ved du, at han er særligt glad for et godt glas whisky? Eller rødvin? Forkælham lidt ekstra ved at købe en af de helt gode flasker. Hvis han er mere til drinks eller cocktails – for eksempel en god Gin & Tonic – så køb et drinkssæt, så han har alt, han skal bruge for at sin yndlingsdrink.En trøje med hans yndlings sportshold
Hvis han er fan af et bestemt fodboldhold, basketballhold eller ishockeyhold, så kan du forære ham en trøje fra det hold. Bonuspoint hvis den har hans yndlingsspiller bag på!En oplevelse
Hvis du vil forære ham en oplevelse, er det ikke afgørende, hvad det er, men blot at det sammen med dig og/eller andre, han holder af. Der findes et hav af oplevelser, som du kan give, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.Vil du alligevel hjælpes lidt på vej, er her en liste over oplevelser, som du kan give en far i dit liv:- En koncert med hans yndlingskunstner
- Billetter til at se fodbold, håndbold, badminton eller hvad end han kan lide.
- Alkoholsmagning med en type alkohol, han er særligt vild med.
- En middag for to
- Billetter til stand-up