DIY – Gode ideer til gør-det-selv-projekter

Mange mener, at det hovedsageligt er mænd, som klarer gør-det-selv-projekterne derhjemme. Sandheden er dog, at det i langt højere grad er kvinderne, som trækker i arbejdstøjet, når der skal klares DIY-projekter.

Ifølge en britisk undersøgelse svarer 60 procent af de adspurgte kvinder, at det er dem, som klarer eventuelle renoveringer i hjemmet. I samme undersøgelse kom det også frem, at mænds gør-det-selv-færdigheder er dårligere end tidligere. 

En af årsagerne til, at der er så mange kvinder, som klarer arbejdet derhjemme, er, at flere kvinder end tidligere ejer fast ejendom. Samtidig er der flere singlekvinder end før, som bor alene og derfor må klare ærterne selv. 

Hvis ovenstående undersøgelse har fået dig i stødet, så du nu er klar til at kaste dig over renovering af hjemmet eller et DIY-projekt, får du her en række forslag til, hvad du kan give dig i kast med. Gør-det-selv-projekter behøver ikke dreje sig om montering af nyt køkken, renovering af facaden på huset eller konstruktion af et en garage – mindre kan bestemt også gøre det.

Lav dine egne snoede lys

Snoede lys, eller twisted candles, er afsindigt populære i øjeblikket. Vil du også gøre dit hjem ekstra hyggeligt med flotte snoede stearinlys, kan det nemt klares, hvis du følger vores lille guide.

Det eneste du skal bruge, er almindelige lange stearinlys.

Sådan gør du:

  1. Opvarm vand til omkring 40 grader og placer stearinlysene heri. Lad dem bade i 15-20 minutter.
  2. Tag lysene op og tryk dem flade til omkring 1 cm i tykkelsen
  3. Hold fast i toppen og bunden af lyset. Twist så lyset ved at dreje dine hænder hver sin vej.
  4. Placer lyset i koldt vand og lad det stivne.

Lav dit eget modellervoks

De fleste af os kender til den farvestrålende og formbare bløde masse, som vi tilbragte timevis med at trille, rulle og pille ved i vores barndom. Du kan vælge at købe modellervoksen færdig i butikker, eller du kan lave den selv. Det er slet ikke så svært, som man måske skulle tro. 

For at lave din egen modellervoks skal du bruge:

  • 5 dl mel 
  • 2 dl salt 
  • 2 spsk. citronsyre 
  • 1 spsk. olie 
  • 5 dl vand 
  • Frugtfarve 
Samtlige ingredienser (med undtagelse af frugtfarven) blandes sammen i en gryde. Massen varmes herefter op under konstant omrøring, indtil konsistensen er fast. Du vælger selv, som du vil tilsætte citronsyre, hvis du vil øge holdbarheden på din hjemmelavede modellervoks. 

Scroll to Top