Appen Tinder er umiddelbart den mest populære datingapp blandt danske singler, men henvender appen sig egentlig kun til singler? Dette spørgsmål forsøger vi at give svar på i artiklen her.
På verdensplan er Badoo – målt på antal medlemmer – den mest populære datingapp, men i Danmark føler vi os ret overbeviste om, at den mest populære datingapp må være Tinder.
I hvert fald er det den app, som alle singler i vores omgangskreds benytter.
For nyligt faldt snakken på netop Tinder ved frokostbordet, og flere af mine kolleger hævede, at de oftere og oftere mødte par og folk, der var i forhold, via appen. Når de stødte på en par-profil, var denne typisk lavet med henblik på at finde et tredje medlem til en trekant, mens forklaringerne bag, at afsatte folk lavede profiler, virker til at være flere og forskelligartede.
Nogle af disse skrev i deres profiltekst, at de var i et forhold, og at de udelukkende var interesserede i nye venskaber, mens andre ikke angav nogen årsag til oprettelsen, men blot nøjedes med at bemærke, at de befandt sig i et forhold.
Hvad siger Tinder selv?
Ærlig talt overraskede det mig lidt, at folk i forhold er at finde på Tinder. At man opretter en par-profil og søger efter et tredje medlem til en trekant, bliver jeg egentlig ikke moralsk forarget over. Jeg kunne aldrig finde på at gøre det selv, men det er ikke noget, der udfordrer min etiske værdisæt.
Min moral bliver til gengæld udfordret af alle de single-profiler, der er oprettet af folk i forhold. Også selvom de bare angiver, at de søger venskaber. Dette skyldes, at i mit hoved er Tinder udelukkende en datingtjeneste og på ingen måde et sted, hvor man skal søge venskaber. Den slags må man – hvis du spørger mig – gøre i fodbold- og strikkeklubben.
Men måske tager jeg fejl? I hvert fald antyder Tinders egen beskrivelse af, hvad appen er, ikke, at denne udelukkende er kreeret med henblik på at føre singler sammen. Helt præcist skriver Tinder nemlig følgende om sig selv:
“Tinder er vokset til at blive verdens mest populære app for alle, der gerne vil møde nye mennesker. Tinder åbner en hel verden af muligheder for sine brugere.”
Derudover bliver min fordomme om Tinder kraftigt udfordret af en undersøgelse fra 2015, der hævder, at hele 42 % af alle brugere på Tinder er i et forhold. 2015 er selvfølgelig allerede mange år siden, men hvor om alting er, kunne undersøgelsen godt antyde, at det er mig, der har misforstået, hvilke formål Tinder har.
Hvad siger I, kære læsere? Byd gerne ind i kommentarfeltet om, hvorvidt Tinder udelukkende er for singler eller også for folk i parforhold, der søger nye bekendtskaber.
Kilde:
Datinghelp.dk