Mange opfatter sikkert aktiehandel som en mandesport, selvom det ikke helt er tilfældet. Andelen af kvinder, der handler med aktier, er nemlig i dag næsten lige så stor som andelen af mænd, der gør det samme.
Når vi ser film og TV-serier om aktiehandel, er det næsten altid med mandlige skuespillere i hovedrollerne, og dette kunne jo godt indikere, at det – at handle med aktier – udelukkende er en mandeting, men det er faktisk slet, slet ikke tilfældet.
Ifølge nye tal fra Danmark Statistik er andelen af kvinder, der ejer aktier, 20 %, mens andelen af mænd, der gør det samme, er 23 %.
Mændene er derfor stadigvæk en smule foran os kvinder på området, men det er virkelig marginalt, og hvis vi tager os selv lidt i nakken, har vi overhalet dem om et par år, og så er det altså kvinderne, der indtager hovedrollerne i “Exit” og “Wolf of Wallstreet.”