Hvis du sidder og kæmper med, hvad du skal skrive i din profiltekst på din datingprofil, så er du landet det helt rette sted. I artiklen her kommer vi nemlig med en masse gode ideer til, hvad du kan fokusere på i din profiltekst.
Uanset om du opretter dig på en datingapp eller en datingside, vil du med stor sandsynlighed få mulighed for at udarbejde en profiltekst, og det anbefaler vi dig at gøre.
Profilteksten er nemlig ekstremt vigtig, og dette af flere årsager.
Dels er den med til at skabe et førstehåndsindtryk hos de andre brugere, der besøger netop din profil, og intet er vigtigere end førstehåndsindtrykket, når vi mennesker søger en mage.
Derudover er profilteksten afgørende for, hvilke typer du formentlig kommer til at tiltrække.
Ydermere kan profilteksten være tungen på vægtskålen, der afgør, hvorvidt en anden bruger, der finder dig lidt interessant, vælger at skrive til dig eller ej.
Hvad bør du fokusere på i din profiltekst?
Der er naturligvis ingen faste regler for, hvad man bør fokusere på i sin profiltekst, så vores bud er altså kun vejledende. Kan du bruge dem, er det fedt. Kan du ikke, kan du trøste dig med, at du kun har spildt ganske få minutter på at læse artiklen, og at livet heldigvis er rigtig, rigtig langt.Beskriv dig selv, og vis, hvem du er
Profilteksten skal være en smagsprøve på, hvem du er som person, og et godt tip er, at du forsøger vise dine kvaliteter frem for at fortælle om dem i det omfang, det er muligt. Hvis du eksempelvis er sjov og underfundig, er det super fedt, hvis du på en kreativ måde via din profiltekst får vist dette frem for blot at skrive: “Jeg er sjov og underfundig.” Derudover må profilteksten naturligvis også gerne indeholde informationer om, hvor du er fra, hvad du interesserer dig for og så videre. Hvordan du udformer din profiltekst, er helt op til dig selv, men man vil ofte kunne score en del point ved at være lidt kreativ og skæv i sin fremgangsmåde. På Onlywomen.dk’s redaktion har flere af os haft stor succes med at inkorperere fiktive citater fra nære relationer. Eksempler på sådanne citater kunne se ud som følger:- “Perfekt som lilleske. Dog ikke den bedste at se film med, da hun sommetider falder i søvn, hvis puttemakkeren er tilpas god,” udtaler ekskæreste.
- “Altid sjov at feste med. Undgå dog at invitere hende, hvis du har fået nyt spisebord og gerne vil undgå afmærkninger på dette fra højhælede sko,” udtaler bedste veninde.