Et sommerhus behøver ikke at koste kassen! Der findes nemlig en del områder i Danmark, hvor langt de fleste danskere vil have råd til at købe et fint sommerhus, og i artiklen her zoomer vi ind på, i hvilke områder i Danmark sommerhusene er allerbilligst, hvis man kigger på den gennemsnitlige kvadratmeterpris.Ofte hører man, at et sommerhus i Danmark er voldsomt dyrt, men det er faktisk en sandhed med modifikationer. Der er nemlig rigtig stor forskel på priserne i de forskellige sommerhusområder.Hvis du ønsker et sommerhus i Blåvand eller Tisvildeleje, er det helt rigtigt, at det formentlig kommer til at koste dig kassen. Disse områder er nemlig meget populære, hvilket blandt andet afspejler sig i en uhørt høj gennemsnitlig kvadratmeterpris. Områdernes kvadratmeterpriser er dog ikke repræsentative for priserne i samtlige danske sommerhusområder. Der findes nemlig en masse områder, som endnu ikke har fået lige så meget vind i sejlene, hvilket tilgodeser potentielle sommerhus-købere, da priserne i disse områder mildt sagt er fornuftige.Vi har fundet en top 10 over de sommerhusområder, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris er lavest. Vi har desværre ikke været i stand til at finde helt nye tal. Bemærk derfor, at nedenstående tal er fra 2016.
Område | Gennemsnitlig kvadratmeterpris |
Lolland | 7.437 kr. |
Vesthimmerland | 8.689 kr. |
Aalborg | 9.028 kr. |
Holbæk | 9.578 kr. |
Mariagerfjord | 9.902 kr. |
Kalundborg | 9.997 kr. |
Vordingborg | 10.204 kr. |
Frederikssund | 10.478 kr. |
Norddjurs | 10.952 kr. |
Guldborgssund | 11.335 kr. |
Som sagt er ovenstående tal fra 2016, hvorfor det er realistisk, at kvadratmeterpriserne har ændret sig i mellemtiden.
Dog er det dog også realistisk, at mange af de ovenstående områder stadigvæk er blandt de billigste sommerhusområder den dag i dag.