I artiklen her kan du blive klogere på, hvor mange danskere der går til ridning. Ligeledes kigger vi nærmere på, hvilke tendenser der har været i forhold til udviklingen af medlemmer af Dansk Rideforbund.
Ifølge dif.dk var der i 2022 64.207 medlemmer af Dansk Rideforbund. Dette betyder dog ikke, at man derved kan sige, at præcist 64.207 danskere praktiserede ridning i 2022, for det er ikke alle, der dyrker ridning, som er medlem af Dansk Rideforbund.
Færre medlemmer end for 10 år siden
I 2012 var antallet af medlemmer – jævnfør tal fra dif.dk – af Dansk Rideforbund endnu højere end i 2022. Dengang lå medlemstallet nemlig på hele 70.690, og blot et par år før – i 2009 – var antallet endnu højere; her var der nemlig 78.508 medlemmer af Dansk Rideforbund.
Hvorfor antallet af medlemmer har været faldende over de seneste ti år, kan vi ikke med sikkerhed sige. Måske skyldes det, at andre sportsgrene har solgt sig selv bedre end ridning og derved “stjålet” en række af dem, der overvejede denne sportsgren.
Det kan også sagtens være, at det voksende antal muligheder inden for Esport spiller en rolle for det faldende antal medlemmer. Tidligere har det nemlig ikke været muligt at dyrke Esports-sportsgrene i samme omfang som i dag, og det er kun realistisk, at mange af dem, der i dag vælger en eller flere Esportsgrene til, fravælger fysiske alternativer, heriblandt ridning.
Derudover kan økonomi spille en rolle. Ridning er en rigtig dyr sportsgren, og særligt de seneste år har mange danskere været ramt på pengepungen grundet blandt andet stigende fødevare- og energipriser.
Hvad koster det at gå til ridning?
I sig selv koster det – at gå til ridning og at være medlem af en rideklub – egentlig ikke synderligt meget.
Som regel ligger et medlemskontingent til en rideklub på mellem 150 og 500 kroner for et halvt år.
Derudover skal der også betales for undervisning. Vælger du holdundervisning, koster dette som regel mellem 300 og 600 kroner månedligt, hvis antallet af ugentlige undervisningsdage er en.
Undervisningsudgifterne løber naturligvis hurtigt op, men det er faktisk ikke disse, der alene gør, at ridning for alvor kan kaldes en voldsom dyr sportsgren.
I stedet skyldes det, at rideudstyr er ret så dyrt, og at en hest koster det hvide ud af øjnene.
Enetpulse.com
Ovenstående artikel er produceret i samarbejde med de gode folk fra Enetpulse.com.
Kender du ikke Enetpulse.com, kan vi fortælle, at det er en virksomhed, der arbejder med indsamling og deling af sportsdata, hvilket blandt andet sker via en
sports data api, de har udviklet.