Hvordan føles angst?

Hvordan føles angst?

Angst kan komme til udtryk via både fysiske og psykiske symptomer. I artiklen her oplister vi de hyppigste symptomer på angst og giver vores beskedne bud på, hvad du bør foretage dig, hvis du tror, du lider af angst.

På nuværende tidspunkt findes der ingen præcise tal, der angiver, hvor mange danskere der lider af angst.

Enhver undersøgelse af feltet tyder dog på, at angst er yderst udbredt, og det anses ikke for usandsynligt, at mere end 350.000 danskere lider af angst i et eller andet omfang.

Angst har mange ansigter og kan vise sig i form af mange forskellige symptomer. Nogle af disse er fysiske, mens andre er psykiske. Som regel er de fysiske symptomer dog de mest dominerende. 

Typiske symptomer på angst

En række af de mest typiske symptomer på angst er følgende:

  • Voldsom hjertebanken
  • Rysten
  • Tiltagende sveden
  • Svimmelhed
  • Uro i kroppen
  • Mavesmerter
  • Trykken for brystet 
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Søvnproblemer
  • At det sortner for øjnene 
    Tørhed i munden
  • Synkningsbesvær
  • Kvalme
  • Ondt i musklerne
  • Koncentrationsproblemer
  • At man har lettere ved at blive irriteret
  • Mørke tanker
  • Adfærdsændring, hvor man undgår/flygter fra de situationer, der trigger angsten.
Mange af de forskellige symptomer har desværre en tendens til dels at udløse, men også forstærke hinanden, hvorfor det – at lide af angst – ofte beskrives som at være fanget i en ond cirkel, som det er svært at bryde ud af.

Er du i tvivl om du har angst?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har angst, anbefaler vi dig at gå til lægen og forklare ham/hende om dine symptomer. 

Din læge vil først og fremmest kunne vurdere, om du har angst, og dernæst vil vedkommende kunne vurdere, hvilken behandling du skal have.

Alternativt kan du tage en angst test. Disse findes der en del af på nettet.

Scroll to Top