Hvornår er tøj bæredygtigt?

I modebranchen har begrebet ‘bæredygtigt tøj’ vundet frem i de seneste år, hvilket giver god mening i en verden, der fortsat bliver mere og mere klimabevidst. Men hvad vil det egentligt sige, at tøj er bæredygtigt? Det kigger vi nærmere på i artiklen her. 

Helt kort kan man sige, at tøj er bæredygtigt, hvis der – i forbindelse med produktionen – ikke bliver brugt flere ressourcer, end naturen har kan nå at skabe.

Derudover spiller det – om der er brugt kemikalier i forbindelse med produktionen og i så fald hvilke – også en rolle for tøjs grad af bæredygtighed.

De forskellige fibre

Hvis vi skal et spadestik dybere i diskussionen af, hvornår tøj kan kaldes bæredygtigt, er vi nødt til at kigge nærmere på de forskellige typer fibre, som tøj som regel består af.

De naturlige fibre

Naturlige fibre stammer fra naturen. Denne type fibre kan både genanvendes og nedbrydes, hvilket i et miljømæssigt perspektiv er godt.

Eksempler på tøjmaterialer, der består af naturlige fibre, er silke, bomuld og uld. 

Selvom der er miljømæssige fordele ved naturlige fibre, er denne type fibre dog ikke blottet for udfordringer, hvilket skyldes, at naturlige fibre kræver både meget plads og vand.

De syntetiske fibre 

Syntetiske fibre kreeres som regel af råolie, der gennemgår en kemisk proces, hvorefter råolien ender op som enten nylon eller polyester. 

Den store udfordring ved denne type fibre er, at råolien på et tidspunkt slipper op, hvorfor det ikke kan siges at være en bæredygtig løsning at producere tøj via syntetiske fibre. 

De regenererede fibre

De regenererede fibre er fremstillet af nedbrudt samt kemisk behandlede træer, blade eller græs.

Denne type fibre bruges til at producere blandt andet viskose og lyocell.

Da lyocell produces i et lukket system, der ikke forurener, er selve produktionsprocessen af dette materiale ikke nogen stor klimasynder.

Dog er en stor udfordring i et miljømæssigt perspektiv, at lyocell – som tingene er lige nu – ikke kan genanvendes.

Ok… Så ingen løsning er perfekt?

Som du kan se, er der udfordringer ved alle forskellige typer fibre, der bruges til produktion af tøj.

Derfor er der ingen ideel model for produktion af bæredygtigt tøj.

Hvis du gerne vil gøre noget godt for miljøet i forbindelse med dine tøjkøb, er vores råd:

  • Køb kvalitetstøj, du kan bruge mange gange
  • Køb genbrugstøj
  • Køb tøj fra brands, der iværksætter miljømæssige initiativer, der kompenserer for de miljømæssige belastninger, som produktion af tøj indiskutabelt afføder. 
Scroll to Top