Rækkefølgen på Twilight-filmene

Sådan er rækkefølgen på Twilight-filmene og -bøgerne

Hvis du mangler et overblik over rækkefølgen på Twilight-filmene samt -bøgerne, så er du landet det helt rette sted. Begge dele kommer nemlig en anelse længere nede i artiklen.

Lad os bare være ærlige. Vi hader dig faktisk lidt, hvis du endnu ikke har læst Twilight-bøgerne eller set filmene, der tager afsæt heri. 

Og ja, hadet skyldes udelukkende misundelse… Hos Onlywomen vil flere redaktionsmedlemmer nemlig give deres højre arm for igen at få fornøjelse af det første møde med henholdsvis filmene og bøgerne igen. Vi husker det alle så tydeligt. Tydeligere end vores første crush næsten!

Det er nok utopisk at forestille sig, at vi i vores levetid bliver i stand til målrettet at slette en række minder, hvorfor vi nok må indstille os på at måtte nøjes med at gense samt -læse Twilight-filmene og -bøgerne. Det går nok også, for både film og bøger er altså også gode anden, tredje og tyvende gang. 

Hvis du endnu ikke har indtaget Twilight-universet, men har mod på det, så skal dit møde med universet naturligvis foregå i den rette rækkefølge, og her hjælper vi gerne til. Nedenfor finder du rækkefølgen på bøgerne samt filmene, og så er det ellers bare at komme i gang med at læse og binge!

Rækkefølgen på Twilight-bøgerne (dansk)

  1. Tusmørke (Udgivelsesår: 2005)
  2. Nymåne (Udgivelsesår: 2009)
  3. Formørkelse (Udgivelsesår: 2009)
  4. Daggry (Udgivelsesår: 2009)
  5. Midnatssol (Udgivelsesår: 2020)

Rækkefølgen på Twilight-bøgerne (engelsk)

  1. Twilight (Udgivelsesår: 2005)
  2. New Moon (Udgivelsesår: 2006)
  3. Eclipse (Udgivelsesår: 2007)
  4. Breaking Dawn (Udgivelsesår: 2008)
  5. Midnight Sun (Udgivelsesår: 2020)

Rækkefølgen på Twilight-filmene

  1. Twilight (Udgivelsesår: 2008)
  2. The Twilight Saga: New Moon (Udgivelsesår: 2009)
  3. The Twilight Saga: Eclipse (Udgivelsesår: 2010)
  4. The Twilight Saga: Breaking Dawn – Part 1 (Udgivelsesår: 2011)
  5. The Twilight Saga: Breaking Dawn – Part 2 (Udgivelsesår: 2012)

Kommer der flere Twilight-bøger?

Umiddelbart nej. Desværre.

Midnatssol, der udkom i august 2020, er – ifølge forfatterinde Stephenie Meyer – den sidste bog i Twilight-serien, hvilket gør lidt ondt at skrive som kæmpefan. 

En lille trøst er det dog, at denne bog endnu ikke er blevet filmatiseret, og flere gange har der været snakken i krogene om, at vi endnu ikke har set det sidste til Twilight-universet, når det kommer til film.

Hvis der kommer flere Twilight-film, er det dog – DESVÆRRE! – usandsynligt, at det bliver med Robert Pattinson – ej, hvor er den mand lækker – og Kristen Stewart i hovedrollerne, da særligt Roberts karriere er stukket helt af, siden han medvirkede i Twilight-filmene, hvilket har ført til en meget travl og fyldt kalender i dag.

Tak til Mytrends.dk

Ovenstående artikel er produceret i samarbejde med Mytrends.dk. Vi takker mange gange for hjælpen til artiklen!

Scroll to Top