
Du kender sikkert godt, at du har forpligtet dig til en aftale, som du egentlig ikke rigtigt orker. Det kan være en aftale med en veninde, en middagsaftale med familien, gruppearbejde på studiet eller noget fjerde. Uanset hvad, er det træls at skulle bruge tid på noget, som man egentlig ikke gider. I sådanne situationer, er det godt at have en god undskyldning i baghånden – det finder du dog ikke nødvendigvis i denne artikel, hvor vi i stedet vil gennemgå en række humoristiske forslag til, hvad du kan bruge som dårlig undskyldning for ikke at dukke op til en aftale.
1. Jeg har dårlig mave!
“Sidder lige på toilettet, hvor jeg skiftevis tømmer kroppen fra begge ender.”Dennme undskyldning er faktisk ikke så dum, når det kommer til stykket, for alle kan relatere til en slem omgang racer-røv, som tvinger dig til at sidde lænket til porcelænet på badeværelset. Det gode ved denne undskyldning er desuden, at folk sjældent spørger yderligere ind til din situation, fordi det som oftest er så ulækkert at forestille sig, at man helst bliver fri for detaljer.
2. Jeg kan ikke se!
“Mine briller er blevet væk, og jeg kan ikke finde dem, fordi… Ja, jeg kan jo ikke se!”Det kan være livsfarligt at bevæge siden udenfor en dør uden sine briller, hvis man ikke kan se ordentligt. Okayokay, du er måske kun en lille smule nærsynet, og det er som regel kun, når du skal læse ting med småt, at du har brug for dine briller, men det er nok bedst at blive hjemme.
3. Jeg har en vildt dårlig hårddag!
“Jeg kan umuligt gå udenfor en dør uden en pose over hovedet, og det er ikke særligt miljøvenligt, så jeg bliver altså hjemme i dag!”De fleste kan relatere til en dårlig hårddag. En af den slags dage, hvor høstakken på issen lever sit eget liv, og bestemt ikke er samarbejdsvillig.
4. Mit horoskop siger, jeg skal blive hjemme
“Jeg orker simpelthen ikke at møde en høj, mørk fremmed i dag!”Man kan ikke diskutere med universet, så hvis det står skrevet i sol, måne og stjerner, at du skal blive hjemme, er der ikke mange modargumenter at komme med. Inden du bruger denne dårlige undskyldning, kan du på forhånd tjekke, om der måske står noget andet i dit horoskop, som du kan bruge som undskyldning.
5. Jeg har ikke noget tøj at tage på!
“Kæmpe tøjkrise! Er nødt til at melde afbud!”Alle dine veninder ved, at du har klædeskabet fyldt med tøj, men bare fordi der er meget at vælge imellem, er det jo ikke ensbetydende med, at man gider have det på.