7 ting, du aldrig skal sige til en, som ikke vil have børn

Særligt hvis man er kvinde, vil det blive betragtet som et yderst kontroversielt valg, hvis man har besluttet, at man ikke vil have børn. I første omgang vil de fleste med stor sandsynlighed smile og grine lidt, men når det så går op for dem, at man rent faktisk mener det, vil deres smil og blik ændre karakter og blive mere overbærende. Herefter følger der ofte straks en lang række spørgsmål, som relaterer sig til beslutningen om at leve et liv uden børn på slæb.

Hvis du selv har truffet valget om at forblive barnløs, kan du med sikkerhed nikke genkendende til de 7 spørgsmål, som vi har inkluderet her i artiklen. Men også hvis du er en af dem, som selv har eller vil have børn, er der grund til at læse med, for du kommer med stor sandsynlighed selv til at stille et eller flere af dem før eller siden.

  1. “Så du vil ikke have børn? Så skal du møde min lille guldklump Viola – så skifter du helt sikkert mening!”
    Viola er sikkert super sød – hvilken forælder siger i øvrigt ikke det, om deres eget barn – men jeg behøver ikke have mit eget. Jeg kan godt nøjes med bare at se på andres. 
  2. “Kan du ikke lide børn?”
    Jo da! Jeg elsker faktisk børn. Jeg kan bare bedst lide dem, som ikke er mine egne, for så kan jeg altid aflevere dem tilbage, når jeg har fået nok. 
  3. “Er du klar over, hvad du går glip af!?”
    Åh ja. Det er faktisk netop for at undgå bekymringer, nætter uden søvn, larm, svineri, uro, børneorm, lektiehjælp, skænderier, sengetider, børnefjernsyn – jeg stopper bare nu, men listen er længere. Så ja, jeg ved udmærket, hvad jeg går glip af. 
  4. “Men børn er jo meningen med livet! Hvad skal du så?”
    Sove længe, gøre hvad jeg selv vil, rejse når jeg har lyst, fokusere på min karriere, eller måske bare streame en serie på Netflix – who knows. Jeg kommer i hvert fald ikke til at kede mig, fordi jeg ikke har skrigende unger på bagsædet af bilen eller slipper for at undersøge markedet for den bedste cykelanhænger til børn.
  5. “Tror du ikke, at du bliver klogere?”
    Nej, det tror jeg ikke. Og tak fordi du taler ned om min intelligens.
  6. “Hvem skal passe dig, når du bliver gammel?”
    Her satser jeg nok på det plejepersonale, som jeg har brugt hele mit voksne liv på at finansiere igennem den skat, jeg har betalt – meget af i øvrigt, fordi jeg hverken har været på barsel eller taget barnets sygedage.
  7. “Men du kan da ikke vide det med sikkerhed, kan du?”
    Næh, men sådan er der jo så meget. Jeg ved heller ikke, om det var rigtigt af mig at handle ind til kartoffelsuppe som aftensmad, men jeg tager sgu chancen!
Scroll to Top