De største modetendenser i foråret 2020

De største modetendenser i foråret 2020
Det er forår, solen er endelig vendt tilbage fra sit vinterhi, og det er tid til at klæde sig efter årstiden. Er du i tvivl om, hvad du skal iklæde dig, hjælper vi dig gerne. Vi har nemlig kigget nærmere på forårsmoden 2020.

Hvert eneste år og hver eneste årstid byder på nye tendenser. Moden skifter konstant og det kan derfor være svært at følge med, medmindre man dagligt bladrer i modemagasiner, ser modeshows og generelt holder sig opdateret fra modeverdenen. 

For at gøre det lettere for dig, at klæde dig moderigtigt på i foråret 2020, får du her en række bud på, hvad der er moderne og smart lige nu. 

Moderigtige farver

Vi kommer ikke udenom farver, som spiller en afgørende rolle i modeindustrien. I foråret er det farver som limegrøn, pastellilla og beige, som vi kommer til at se en masse til. Pastellilla og limegrøn er relativt iøjnefaldende, men heldigvis kan du “nøjes” med at iklæde dig en mere afdæmpet beige, hvis du vil gå lidt mere diskret klædt.

Oversize tøj

Forårsmoden kommer til at byde på masser af oversize tøj. Især kjoler og blazere bliver populære i år, og disse må altså gerne være en smule større i størrelsen, end du ellers er vant til. 

En store og ballonformet kjole er en sikker vinder, og sørger du for at supplere med flotte smykker fra eksempelvis Pilgrim, kommer dit look til at være skudsikkert!

Klæd dig i lak og læder

Læder og lak forventes at være de to materialer, som kommer til at dominere forårsmoden i 2020. De to materialer er relativt alsidige og kan derfor fås i mange afskygninger, såsom jakker, bukser og lignende. 

Print er populært

Vi kommer til at se masser af print i foråret 2020, for især prikker, tern og dyreprint kommer til at blive populært i 2020. Tidligere har især blomsterprint domineret, men i år forventes det at blive mere afdæmpede printtyper, som kommer til at fremherske.

Forvent tiger- og zebrastriber, leopardprikker og andet dyreprint. Polkaprikkerne bliver der formentlig også plads til – især i sort og hvid.

Støvler til knæene

Læder er som sagt et materiale, som du næppe kommer udenom i foråret 2020. Særligt udbredt bliver materialet hos støvler, som i øjeblikket er yderst moderigtige, så længe de går til lige under knæene.

Accessories

Accessories er altid populære og nødvendige, da de ofte er prikken over i’et i det daglige look. I løbet af foråret er det især bøllehatten og taljebæltet, som igen er på mode, ligesom, også minitasken kommer til at være udbredt hos mange moderigtige kvinder.  

 

Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *