Gaveideer til gamerkæresten

Omkring halvdelen af den danske befolkning kan betragtes som gamere, da de fra tid til anden bruger tid på at spille på konsol, mobil eller computer. Der er derfor gode chancer for, at din kæreste er gamer, og hvis han er særligt passioneret omkring det, vil den rette gamer-gave med garanti tage kegler hos ham.

I denne artikel får du derfor vores bedste bud på gaveideer til en gamer.

Tastatur og mus

Hvis din kæreste gamer på computer, er hans vigtigste værktøjer tastaturet og musen. Disse bliver brugt ofte og længe, og vil derfor med tiden blive slidte og trænge til at blive udskiftet. Du kan relativt nemt se, om udstyret er slidt ved blot at kigge på det – tasterne på keyboardet vil måske være svære at læse, fordi de er blevet nedslidte, og overfladen på musen vil ligeledes bære præg af, at have været i brug i mange, mange timer.

Det er langt fra sikkert, at keyboard og mus trænger til at blive udskiftet, så måske du i stedet skal overveje, om han ville blive glad for en opgradering til en nyere udgave af den mus eller det tastatur, han i forvejen benytter.

Gamerstol

Hvis mus og tastatur er gamerens værktøjer, er gamerstolen arbejdspladsen. De mange, mange timer, som din kæreste bruger på at game, vil blive tilbragt med enden solidt placeret i en stol, så det giver rigtig god mening at finde en, som er komfortabel.

Hvis din kæreste har en almindelig kontorstol, vil han med stor sandsynlighed blive begejstret for en decideret gamerstol, som typisk er behageligere, da disse er tiltænkt brug i længere stræk ad gangen.

Du kan danne dig et overblik over udvalget af gamerstole her.

Gamer-nips

Mænd og nips hænger normalt ikke ret godt sammen, men når det kommer til gaming som hobby, kan de to faktisk godt forenes.

Først og fremmest skal du finde ud af, om din kæreste har ét bestemt spil, han er særligt begejstret for. Med afsæt i dette kan du så lede efter figurer, plakater og lignende, som du kan forære ham, så han kan udsmykke sit gamerrum.

Hvis du ikke er klar over, hvad han bruger sin tid på, når han gamer, kan du det næste stykke tid sørge for at tjekke ind hos ham, når han gamer. Spørg ham, hvad han spiller og lad ham fortælle mere om spillet. Han vil med stor sandsynlighed være glad for at inddrage dig i hans hobby, og du kan samtidig blive klogere på, hvilke(t) spil, han elsker, så du kan købe de rette nips.

Scroll to Top