Overvejer du at dykke ned i det fortryllende univers om troldmænd, hekse, alfer og mytiske væsner, som er Harry Potter, men er du i tvivl om, hvor du skal starte, giver vi dig her et overblik over rækkefælgen af både de syv bøger og de otte film.I 1995 satte forfatteren J.K. Rowling det sidste punktum i den første bog om den forældreløse troldmand Harry Potter med det ikoniske ar formet som et lyn i panden.Siden da er det gået stærk for bogserien, som er blevet ubeskriveligt populær blandt både børn og voksne, og som har resulteret i en række af ligeledes populære film, som mange vender tilbage til igen og igen. Er du helt ny i Harry Potter universet, kan det være en smule svært at navigere i, så derfor har vi strikket den guide sammen, så du ved, hvor du skal starte.
Rækkefølgen på Harry Potter bøgerne
Hvis du vil starte ligesom de første fans af Harry Potter, nemlig med at læse bøgerne, finder du rækkefølgen på disse nedenfor.- Harry Potter og De Vises Sten (1997)
- Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer (1998)
- Harry Potter og Fangen fra Azkaban (1999)
- Harry Potter og Flammernes Pokal (2000)
- Harry Potter og Fønixordenen (2003)
- Harry Potter og Halvblodsprinsen (2005)
- Harry Potter og Dødsregalierne (2007)
Rækkefølgen på Harry Potter filmene
Den er en tidskrævende opgave at skulle igennem samtlige syv bøger i serien om Harry Potter, og selvom vi anbefaler, at du giver dig selv den oplevelse, det er at læse bøgerne fra ende til anden, kan vi godt forstå, hvis du ikke helt kan overskue det. Mindre tidskrævende er det at se de 8 film om Harry og hans venner, så hvis du vælger den vej, kan du nedenfor blive klogere på, hvilken rækkefølge du skal se filmene i.- Harry Potter og De Vises Sten (2001)
- Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer (2002)
- Harry Potter og Fangen fra Azkaban (2004)
- Harry Potter og Flammernes Pokal (2005)
- Harry Potter og Fønixordenen (2007)
- Harry Potter og Halvblodsprinsen (2009)
- Harry Potter og Dødsregalierne – Del 1 (2010)
- Harry Potter og Dødsregalierne – Del 2 (2011)