Sådan kommer du dig over et brud med kæresten

Kærestesorger er forfærdelige, og når man befinder sig midt i dem, kan det være tæt på umuligt at få øje på lyset for enden af tunellen. Det er svært at finde noget positivt i tilværelsen, hvis man føler, man har mistet sin eneste ene, og så er det ligegyldigt, hvor mange velmente opmundringer man får fra veninderne, for intet hjælper en op af det hul, man befinder sig i.

Vi ville elske at fortælle, at der er en let vej ud af kærestesorger, men sandheden er, at det kræver masser af tid, tårer og viljestyrke, hvis du skal komme ovenpå efter et brud med kæresten. Vi kan dog også fortælle, at det langt fra er umuligt – faktisk kommer det med stor sandsynlighed til at ske, uanset om du gør noget aktivt for det eller ej.

I denne artikel får du vores bedste bud på, hvordan du bedst håndterer et brud med kæresten og kommer videre fra det forliste parforhold. 

Beslut dig for at komme videre

Det absolut bedste, du kan gøre efter et brud, er, at beslutte dig for, om du vil kæmpe for at vinde din eks tilbage, eller om du vil videre i livet uden ham. 

Hvis du ikke er afklaret omkring din fremtid, vil du ikke vide, hvilken retning du skal bevæge dig i, og så ender du måske med helt at stå stille. 

Hvis du fortsat har et håb om, at I kan finde sammen igen i en nær fremtid, vil du med stor sandsynlighed ende med at sidde fast i tanken om din eks og jeres forhold, og så bliver det svært at komme videre. 

Hvis du derimod er afklaret omkring jeres fælles fremtid – altså at I ikke har nogen sammen – vil det blive væsentligt lettere for dig at se fremad og ind i din nye tilværelse som single.

Cut din eks ud af dit lev

Det kan virke voldsomt at skulle fjerne en person fra sit liv, som har fyldt og betydet så meget, som din kæreste har, men det kan være nødvendigt, hvis du skal videre. 

Hvis I stadig er venner på sociale medier, kan det være en god idé at slette din eks eller som minimum at skjule hans opslag, så du ikke bliver mindet om dit forliste parforhold, hver gang du logger på Instagram eller Facebook. 

Det kan være fristende at beholde eksen på vennelisten, så du kan snage og følge med i hans liv, men det gør næppe noget godt for dig og den process, du befinder dig i. Du skal videre nu, og på den rejse skal du ikke have din ekskæreste med på slæb.

Undlad også at kommunikere med din ekskæreste i det omfang, det er muligt. 

Og husk så på, at selvom du cutter forbindelsen til din ekskæreste nu, vil du stadig have jeres fælles minder og gode stunder – de går ingen steder – og når du en gang er ovenpå igen og for alvor er kommet videre, kan du overveje, om kontakten til din eks skal genoprettes.

Tiden arbejder for dig

Det er ganske få mennesker, som aldrig kommer sig over kærestesorger, og du er næppe undtagelsen, som bekræfter reglen. Du kan derfor være helt sikker på, at du nok skal blive glad og lykkelig igen. Hvor lang tid det tager, kan vi dog ikke spå om, da det vil variere meget fra person til person.

Generelt set gælder det, at jo længere tid der er gået, des mindre ondt gør det at tænke på din ekskæreste.

Kan du slet ikke se dig ud af den ulykkelige situation, du befinder dig i, kan du altid søge hjælp hos professionelle, som kan rådgive dig og lytte til dine udfordringer. 

Du eksempelvis overveje at finde en psykolog hos Healper.dk, som formidler kontakt mellem klienter og terapeuter. 

Scroll to Top