Vores 3 yndlingsradioprogrammer

For nogle uger siden blev vi på redaktionoen enige om, at vi ville skrive en artikel om vores 3 yndlingsradioprogrammer. Det har ført til en del diskussioner over frokostbordet de seneste mange dage. Nu er vi dog nået til enighed, og i denne artikel kan du se resultatet af vores diskussioner. Her introduceres du nemlig til de 3 aktuelle radioprogrammer, vi synes, er allerbedst.

Du er rykket ud i haven på et lille fint tæppe. Over dig hænger den gavmilde sol på en himmel, der er blottet for skyer. Ved din side har du din dab+ radio, som du håber vil forkæle dig med lidt lækker musik og underholdning de næste timer, hvor der skal soles til den store guld medalje. 

Du smider toppen og smører solcreme på de steder af kroppen, der sædvanligvis er de mest udsatte. Herefter tænder du radioen, men så rammer tvivlen, for hvilket program skal have fornøjelsen af at underholde dig?

Der findes mange radiokanaler og -programmer, hvorfor valget ikke er så ligetil. Mangler du lidt inspiration, er du dog landet det helt rette sted.

Herunder oplister vi nemlig vores 3 yndlingsradioprogrammer. Dem er vi sikre på, at du også vil elske.

Mads og Monopolet 

Siden 2003 har Mads Steffensen sammensat monopoler, der giver deres besyv med omkring, hvordan danskernes store og små dilemmaer skal løses, og i dag står programmet som et af de største og vigtigste i dansk radios historie.

Konceptet er egentlig ret simpelt, men trods dette fortsætter programmet med at forblive interessant og aktuelt. Det gør det blandt andet, fordi der – tilsyneladende til evig tid – vil blive ved med at dukke nye, spændende dilemmaer op, og fordi Mads er både en dygtig vært og skrap til at sammensætte interessante monopoler, hvor deltagerne udfordrer hinandens holdninger på underholdende vis.

Hvor og hvornår sendes programmet?

  • Programmet sendes hver lørdag i tidsrummet 09:00-12:00 på P4

Curlingklubben

Curlingklubben er gakket, underlødigt og super underholdende. Det er måske ikke, fordi man lærer en masse ved at lytte til programmet. Til gengæld griner man en hel del, fordi værterne er skarpe, skæve og ikke bange for at prøve nye, tossede ting i radioen. 

Hvor og hvornår sendes programmet? 

  • Programmet sendes alle hverdage på P3 i tidsrummet 14:00-16:00

Musikquizzen 

Musikquizzen er – ligesom Mads og Monopolet – et decideret mytisk radioprogram. Værten – Kenneth K – er en gammel rotte i radiofaget, og det fornemmer man tydeligt, når man lytter til Musikquizzen.

Man føler nemlig altid, at man er i trygge hænder, når Kenneth K quizzer lytterne i alverdens forskellige musikquizzer. Musikquizzen er uhørt godt, fordi det er lærerigt, quizzerne er varierede, og så de er sjældent alt, alt for svære, hvilket betyder, at man ofte selv er i stand til at gætte rigtigt på en del spørgsmål. 

Hvor og hvornår sendes programmet?

  • Musikquizzen sendes hver søndag på P4 i tidsrummet: 14:00-16:00
Scroll to Top